Spring til indhold

La gazza ladra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

La gazza ladra (Den tyvagtige skade) er en opera med betegnelsen melodramma eller opera semiseria i to akter af Gioachino Rossini til en italiensk libretto af Giovanni Gherardini efter La Pie voleuse af J.M.T. Badouin d'Aubigny og Louis-Charles Caigniez. Operaen er bedst kendt for sin ouverture, som gør brug af lilletromme.

Rossini er kendt for at have komponeret sine værker i høj hast, og La gazza ladra var ingen undtagelse. Ifølge overleveringen måtte teaterproducenten låse Rossini inde på et værelse dagen før uropførelsen for at få skrevet ouverturen. Rossini skal så have kastet hvert ark ud af vinduet til sin kopist, der derefter orkestrerede værket.

Opførelseshistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Værket blev uropført den 31. maj 1817Teatro alla Scala i Milano. Operaen blev revideret af Rossini til de efterfølgende opsætninger i Pesaro i 1818, Teatro del Fondo i 1819 og Teatro di San Carlo i Napoli i 1820. Han arbejdede igen på musikken i Paris i 1866.

Riccardo Zandonai skabte sin egen version af operaen til genopførelsen i Pesaro i 1941. Alberto Zedda redigerede Rossinis oprindelige arbejde til offentliggørelse af Fondazione Rossini i 1979.

Rolle Stemmetype Originalbesætning, 31. maj 1817
(Dirigent: Alessandro Rolla)
Ninetta, Fabrizios tjener Sopran Teresa Belloc-Giorgi
Fabrizio Vingradito, en rig landmand Bas Vincenzo Botticelli
Lucia, hans kone Mezzosopran Marietta Castiglioni
Giannetto, hans søn, en soldat Tenor Savino Monelli
Fernando Villabella, Ninettas far, en soldat Basbaryton Filippo Galli
Gottardo, landsbyens borgmester Bas Antonio Ambrosi
Pippo, en ung bonde, der er ansat af Fabrizio Alt Teresa Gallianis
Giorgio, borgmesterens tjener Bas Paolo Rosignoli
Isacco, en bissekræmmer Tenor Francesco Biscottini
Antonio, arrestforvareren Tenor Francesco Biscottini
Ernesto, en soldat, ven af Fernando Bas Alessandro De Angeli
Rossinis design til opsætningen af La gazza ladra, 1817

Ninetta håber på at kunne gifte sig Giannetto, når han vender hjem fra krigen. Hun giver sin far Fernando Villabella, der er deserteret, ly og er bekymret over borgmesteren, Gottardos mistænksomhed. Det kommer frem, at bissekræmmeren Isacco har købt et stykke sølv fra Ninetta; hun har villet skaffe penge til sin far, og det fører nu til hendes anklage og fængsling. Hun kommer for retten og kendes skyldig, men bliver frelst fra døden i sidste øjeblik, da man opdager tyven: en tyvagtig skade.

Udvalgte arier

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest berømte arie i operaen er nok Ninetta bøn, "Deh, tu reggi in tal momento". Cavatinaen for sopran, "Di piacer mi balza cor" og cavatinaen for tenor "Vieni fra queste braccia" (cabaletta til duetten mellem Arturo og Elvira i Bellinis I Puritani starter i øvrigt med nøjagtig de samme ord) er to eksempler på Rossinis geniale talent for at skrive for den menneskelige stemme.

[redigér | rediger kildetekst]